Mikkel demonstrerer mod ny model til elevfordeling

Sidste sommer indgik et politisk flertal en aftale om, hvordan gymnasieelever fremover skal fordeles. En aftale der vil medføre, at kommende gymnasieelever der bor omkring de store byer, fremover vil skulle fordeles ud fra deres forældres indkomster. I den anledning blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at holde en tale – og det ville jeg! For jeg synes virkelig ikke, at det er en god aftale.

Har personligt oplevet mistrivsel
Utroligt meget af min skoletid har været præget af mistrivsel. Lige siden de helt små klasser har jeg on and off været virkelig ked af at gå i skole. Min mistrivsel har i løbet af årene været baseret på flere ting, men i slutningen af folkeskoletiden, var det primært fordi, at jeg ikke følte, at jeg passede rigtigt ind i fællesskabet. Og det var ikke sjovt. Langt fra. Men trods min tidligere mistrivsel, så holder jeg den dag i dag utroligt meget af min gamle skole og klassekammerater. Både skolen og klassekammeraterne vil altid have en særlig plads i mit hjerte!

Men jeg ved, hvordan det er at mistrives. Og derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for, at andre ikke skal have det på samme måde, som jeg selv havde det. Derfor var dette også hovedbudskabet i min tale – at man bør tage højde for unges trivsel, når man laver politiske aftaler.

For i dag er det desværre et faktum, at danske unge mistrives som aldrig før. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil har hver tredje kvinde og hver femte mand, der er imellem 16 og 24 år, rapporteret, at de har et dårligt mentalt helbred – et tal som jeg simpelthen er for højt.

Mere fokus på unges trivsel
Tidligere på året havde fungerende formand for Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, en kronik i Politiken, hvor hun diskuterer den mistrivsel, som der er hos unge. Et interessant uddrag herfra lyder: ”Mental sundhed bør sættes helt øverst på den politiske dagsorden, og vi bør måle alle andre beslutninger og initiativer, vi tager i Danmark, op mod denne dagsorden – er beslutningen god for børn og unges mentale trivsel? For hvad nytter alt det, vi i fællesskab opnår som samfund af økonomisk velstand, uddannelse og viden, hvis vores generationer af unge mennesker mistrives så grundlæggende, som Den Nationale Sundhedsprofil viser.”

Det synes jeg faktisk siger en hel del. Når så prominent en fagperson mener, at vi bør kigge på dette problem, og have det in mente når vi tager politiske beslutninger, så synes jeg, at man bør lytte efter.

Vi lever i forvejen i et samfund, hvor at unge sammenligner sig selv unødvendigt meget. Både med de sociale medier, fashionmodeller og alverdens andre ting. Derfor synes jeg ikke, at man skal tilføje endnu et sammenligningselement, som den nye fordelingsaftale uden lige gør. Nemlig forældrenes indkomst. For det er ikke noget, som de unge bør bekymre sig over.

Elever skal ikke sammenligne forældreindkomst
Men selvom at aftalen først gælder fra næste år, så er elever i folkeskolen allerede begyndt at tænke over, hvad hinandens forældre har af indkomst. Og de er begyndt at reflektere over hvilke konsekvenser, som dette vil komme til at have. I april kunne man i Berlingske læse om pigerne Cornelia og Emma, der forklarer, hvordan de i deres vennegruppe er begyndt at sammenligne, hvad hinandens forældre tjener. Og det synes jeg er så forkert. Det er slet ikke noget, som unge bør tænke over. Og slet ikke noget, som bør bekymre dem.

Så et opråb til politikerne fra en elev, der selv har oplevet voldsom mistrivsel. Tænk over børns og unges trivsel. For de er fremtiden. Dette synes jeg bare ikke noget, der tages synderligt hensyn til, når man fordeler gymnasieelever ud fra forældres indkomst – uanset hvor noble intentionerne, der ligger bag er.